Teatertur og picnic i Grønnegårds Teatret i Designmuseets have

Tirsdag den 21. august 2018 kl. 18 til picnic og 19:30 til forestilling

Teatertur og picnic i Grønnegårds Teatret i Designmuseets have.

Vi starter sæsonen tirsdag d. 21. august, hvor vi afholder vores årlige teater tur med picnickurv i Grønnegårdsteatret i Designmuseets have i Bredgade.

Det er en af Molières skarpeste og vittigste komedier, Grønnegårdsteatret har valgt i år at sætte på plakaten. Den principfaste Alceste, spillet af Nicolas Bro, som ikke accepterer nogen form for skørlevned og overfladiskhed, forelsker sig i Sonja Richters skønne Célimène, som er netop alt det – og så må han jo vælge – principperne eller kærligheden!

For de der har lyst, kan man spise sin picnic i haven bag Designmuseet fra kl 18.

Grønnegårdsteatret d. 21. august kl 19:30. Pris 325 kr.

 

Teaterrejse til Norditalien

1.-6. september 2018

1.-6. september Teaterrejse til Norditalien.

På en uge rejser vi langt i tid, flere tusind år, men kort i kilometer, når vi besøger teatre der er bygget i forskellige perioder, lige fra det romerske teater og arenaen i Verona, til Palladios Teatro Olimpico i Vicenza, det spændende lille teater, Teatro all’Antica i renæssancebyen Sabbionetta, det første rigtige prosceniumsteater, Teatro Farnese i Parma og afsluttende med barokteatret La Scala i Milano. Undervejs er der forestillinger, skønne italienske middage, markedspladser osv osv – der er stadig ledige pladser! Detaljeret program og yderligere oplysninger samt tilmelding her: https://bifrostrejser.dk/rejser/teaterrejse-til-italien

Oehlenschlägers Aladdin

23. oktober 2018 kl 20, Skuespilhusets Store Scene.

23. oktober kl 20, Skuespilhusets Store Scene. Oehlenschlägers Aladdin, aktualiseret og instrueret af Christian Lollike.

Oehlenschlägers klassiske 1001 nats eventyr får et vrid i maskinen gennem Lollikes pen, men alt det sanselige og eventyrlige består i det visuelle udtryk. Som altid sætter Lollike aktuelle problematikker på spidsen, her om politisk korrekthed i forhold til hvordan vi ser andre kulturer og hvordan vi omtaler dem.

 

Bogfernisering og Julearrangement på Hofteatret

5. december 2018 kl 18-20 Bogfernisering på Årets bog: Henrik Engelbrecht: Ramaskrig!

5. december kl 18-20 på Hofteatret, Bogfernisering på Årets bog: Henrik Engelbrecht: Ramaskrig! Italienerne på Hofteatret.

Henrik Engelbrecht har skrevet en munter og indlevet bog om dengang en italiensk operatrup indtog det undrende København i midten af det 19.årh. - aldrig havde man hørt operasangere af den kaliber!

Vi afholder vores julearrangement på Hofteatret, hvor Henrik Engelbrecht kommer og fortæller om bogen og udstillingen på Hofteatret - og Selskabet serverer et glas vin og lidt juleknas - 

Generalforsamling

Generalforsamling 23. januar 2019

Generalforsamling 23. januar 2019 på Østre Gasværk kl 16:30

Vi afholder denne gang vores generalforsamling i scenografien til Erasmus Montanus på Østre Gasværk, og efter mødet er der mulighed for at bestille en Erasmus-menu og se Christian Lollikes Erasmus Montanus, sidste sæsons vel nok mest roste forestilling, belønnet med tre reumert'er!

 

Søndag den 7. april 2019 kl 15-17: Byvandring i familiens Heibergs fodspor

Søndag d. 7. april kl 15: Byvandring i Heiberg’ernes fodspor.

Cand.phil. Kirsten Dreyer, formand for Heiberg Selskabet, har skrevet flere bøger om familien Heiberg – bl.a. – og fortæller om familiens boliger og hvilke begivenheder der knyttede sig til hvert enkelt sted på en 1½ times byvandring fra Gråbrødretorv til Nyhavn. Vi slutter af med kaffe i Skuespilhusets café.

Medio maj 2019: Karl Mantzius Prisen uddeles for fjerde gang

Karl Mantzius Prisen 2019

Medio maj måned: Karl Mantzius prisen uddeles for fjerde gang. Tid, sted og prismodtager følger.